Sammenhæng - styrk sprogmiljøet i overgangen mellem børnehave og skole

Inge Schoug Larsen: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre skolestart for barnet.


Kurset Brobygning - Fælles om et godt sprogmiljø giver ny viden, adgang til nuancerede faglige refleksioner og vidensdeling samt noget fælles at samarbejde videre om. Kurset er for ansatte i børnehave, fritidsinstitution samt indskoling og er udformet som et udviklingsprojekt - et forløb over 8 uger med to kursusdage:
Uge 1 - Kickstart i form af kursus (3 timer)
Uge 2 og 3 - Deltagerne fordyber sig i materialet og forbereder/tilrettelægger ugen efter
Uge 4 - Afprøvning af metode/materiale - indsamling af dokumentation
Uge 5 og 6 - Fremstilling af dokumentationsmateriale (plancher, film, konkreter)
Uge 7 - Deltagerne forbereder præsentation af dokumentation og egne faglige erfaringer/refleksioner samt evaluering
Uge 8 - Kursus (3 timer). Vidensdeling. Evaluering. 

Program kursusdag 1:
Oplæg - Fælles opmærksomhed og Metoden dialogisk læsning
Refleksionsværksted
Introduktion - Materialet Huset - dialogisk læsning i børnehave og skole samt introduktion til ugerne 2-7, hvor materiale og metode afprøves.

Materiale og metode på arbejde. Uge 2-7. Det videre forløb forberedes. Huset afprøves i egen institution/skole - mandag, onsdag og fredag i den fælles aftalte uge. Der indsamles praksiserfaringer samt materiale - dokumentation fremstilles og evaluering forberedes.

Program kursusdag 2:
Oplæg - Overgange, sammenhæng og samarbejde
Vidensdeling - Deltagerne har ordet. Præsentation af dokumentationsmateriale og faglige erfaringer. Hvilke erfaringer har ugen med målrettet dialogisk læsning givet? Hvad viser dokumentationsmaterialet? Om udvikling af sprogmiljøet? Om opmærksomhed, relation og sprog? Om børnenes nysgerrighed og engagement? Om børnenes læring? Og de voksnes? Hvad kan vi lære af hinanden?
Evaluering. Og hvordan kommer vi godt videre?

Varighed: i alt 6 timer.  Deltagere: max 25.  Pris: kr. 9.500 ex. moms og kørsel

  • Lad os tale nærmere om jeres ønsker og behov!
  • Ring 21 91 22 82 eller send mig en mail på amm@dengodedaginstitution.dk 


Reference
Rikke Høgholm Pedersen, Inklusionskonsulent - Det var meget udbytterigt at deltage i kurset!
Tusind tak for dit indspark - det har givet os et fælles tredje at være sammen om!