Sæt fokus på læringsmiljøet omkring børn i udsatte positioner

Kurset Inklusion - alle børn skal med i fællesskabet giver viden om teoretiske tilgange til begrebet inklusion - og skaber sammenhæng mellem denne viden og udvikling af inkluderende læringsmiljøer omkring børn i vanskeligheder.
Kurset kombinerer oplæg med refleksion, dialog og praktisk pædagogik. Kurset er for ansatte i dagpleje, vuggestue og børnehave samt for studerende på pædagoguddannelsen.
Deltagerne får redskaber til konkret brug af Læringsmiljø-modellen i egen praksis.

Oplæg - Social trivsel og læring. Inkluderende læringsmiljøer. Hvad er inklusion? Inklusion, forskel og fællesskab. Inklusion, relation og sprog. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Læringsstjernen (udviklet af professor Charlotte Ringsmose). Læringsmiljø-modellen. Et møde med Anna, Buscha, Carl, Lucas, Magnus eller Sofie fra min bog Inklusion i daginstitutionen

Refleksion - Deltagerne sætter oplægget i perspektiv ved at inddrage egen praksis.

Pædagogisk værksted - Vi arbejder konkret med en inkluderende aktivitet til inspiration og/eller direkte brug hjemme i institutionen.

Varighed: kurset afholdes som et 3- eller 6-timers kursus.  Deltagere: max 25
Pris 3 timer: kr. 4.800 ex. moms og kørsel
Pris 6 timer: kr. 9.500 eller kr. 12.000 inklusiv et eksemplar af bogen Inklusion i daginstitutionen til hver deltager - begge priser er ex. moms og kørsel

  • Lad os tale nærmere om jeres ønsker og behov!
  • Ring 21 91 22 82 eller send mig en mail på amm@dengodedaginstitution.dk 

Reference
Line Maxen, pædagogisk konsulent ved CFU Absalon - Jeg havde inviteret Anne Marie til at holde et hovedoplæg med efterfølgende workshop om inkluderende læringsmiljøer på CFU´s pædagogkonference. Hun formåede både at lave en elegant indføring til de overordnede inklusionsperspektiver og samtidig tilbyde konkrete redskaber til det praktiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer.

Suzette Vitger, institutionsleder - I Lillerød børnehus har vi samarbejdet med Anne Marie Marquardsen i forhold til læringsmiljøer i et inkluderende perspektiv. Vi fik et oplæg og arbejdede med hvordan vores praksis kan understøtte og udvikle vores pædagogik. Anne Marie er en  dygtig projektleder, der guider, inspirerer og fastholder agendaen.

Lillian Gregersen, Institutionsleder - Anne Marie Marquardsen var god til at guide os igennem processen til at finde vores egne læringsmål, og den samlede personalegruppe fik i fællesskab snakket om egen praksis.