Referencer

Jeg samarbejder med en række forskellige fagpersoner, og det har jeg gjort igennem hele mit arbejdsliv. Har udvalgt udtalelser/referencer, der forhåbentlig giver et nuanceret billede af mig som professionel. De er hentet i forskellige epoker af mit arbejdsliv med de nyeste først, herefter følger statements – mit ”bagkatalog” fra årene 2007 – 1977, hvor jeg var ansat i tre forskellige kommuner som henholdsvis administrativ/pædagogisk konsulent, institutionsleder og pædagog.

Samarbejdspartnere i mit nuværende job som selvstændig pædagogisk konsulent siger:

Kirsten Balle, Centerchef: Anne Marie Marquardsen er yderst kompetent. Jeg vil varmt anbefale andre at samarbejde med Anne Marie om tilsynsopgaver.

Julie Flyvbjerg Maindal, Biblioteksformidler: Vores sparring med dig inden workshoppen har været utrolig hjælpsom og fået os godt ind i metoden og tankegangen omkring dialogisk læsning.

Kathrine Berg Valgreen, Afdelingsleder i vuggestue: Tusind tak for det fine oplæg. Oplægget var en god kickstart til at se mere intensivt på vores læringsmiljøer og vores indretning efterfølgende.

Morten Kyst, Seniorkonsulent i Spifo/SPIA: Anne Marie er en fagligt meget kompetent underviser, der er god til at være i øjenhøjde med og involverende overfor kursisterne.

Suzette Vitger, Institutionsleder: Anne Marie er en dygtig projektleder, der guider, inspirerer og fastholder agendaen.

Line Maxen, Pædagogisk konsulent ved CFU Absalon: Anne Marie formåede både at lave en elegant indføring til de overordnede inklusionsperspektiver og samtidig tilbyde konkrete redskaber til det praktiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer.

Lillian Gregersen, Institutionsleder: Anne Marie var god til at guide os igennem processen til at finde vores egne læringsmål.

Rikke Alexandra, Stedfortræder: Anne Marie var god til at inddrage os undervejs, så vi kunne få ejerskab af hendes input. Vi fik øjnene op for, at der er andre måder, vi kan inddrage dialogisk læsning i vores projekter/temaer på.

Pernille Bjerrum, Redaktør: Jeg havde stor fornøjelse af at arbejde sammen med Anne Marie, fordi hun er dybt engageret i sit stof og i sine medmennesker. Hun arbejder særdeles professionelt.

Kirsten Kjerulff, Dagplejepædagog: Anne Marie er fleksibel og skarp på, hvad det var, vi ønskede. Det praktisk udøvende er i fokus.

Richard Christensen, Forælder: Vi kan varmt anbefale Anne Marie til forældresparring.

Charlotte Pedersen, Børneansvarlig Bibliotekar: Fint helstøbt arrangement med glade og tilfredse børn og forældre.

Eva Jakobsen Press, Børnebibliotekar: Det var tydeligt, at Anne Marie havde stor erfaring med både børn og voksne og hurtigt vandt deres tillid.

Rikke Høgholm Pedersen, Inklusionskonsulent: Det var meget udbytterigt at deltage i kurset! Tusinde tak for dit “indspark” – det har givet os “et fælles tredje” at være sammen om.

Gitte Kai, Pædagogisk konsulent. En berigende og inspirerende eftermiddag. Anne Marie formidler med humor og lethed.

Og her et fagligt tilbageblik fra årene 2007 – 1987:

Per Timm, Fagcenterchef: Anne Marie er en meget grundig og indlevelsesrig person, som har stor indsigt i dagtilbudsområdet.

Anne Malling, Forvaltningschef: Anne Marie har igennem årene udviklet sig til at være en leder på et højt fagligt niveau. Kommunen har nydt godt af Anne Maries store faglighed blandt andet som forandringsagent i et større udviklingsprojekt for alle medarbejdere i kommunen.

Ole Drost, Borgmester: Anne Marie har med engagement og indlevelse været medvirkende til at sætte børns trivsel og udvikling på dagsordenen.


Hanne Groth P., Leder: Anne Marie har formået at opbygge nogle trygge rammer omkring børnene, og hun har arbejdet meget målrettet med dem. Anne Maries store interesse for det kreative gør, at hun involverer børnene i mange forskellige processer, hvorved deres oplevelsesverden udvides betydeligt.