Inspiration til udvikling af gode læringsmiljøer
Sprogmiljøer i børnehøjde – tværfaglig inspiration til arbejdet med børns sprog (Dansk Psykologisk Forlag 2011) formidler viden og ideer til udvikling af stimulerende sprogmiljøer. Bogen understreger sprogets og relationers betydning for udvikling af et sundt sprogmiljø.
Huset – dialogisk læsning i børnehave og skole (Dansk Psykologisk Forlag 2013) kombinerer et materiale udviklet til dialogisk læsning og målgruppe 4-8 år med en voksenbog, der arbejder didaktisk med børnenes stof. Udgivelsen sætter fokus på interaktionen omkring dialogisk læsning og arbejdet med den pædagogiske læreplan. Materialet skaber sammenhæng til børnehaveklassens undervisning samt den første fagdelte undervisning og giver viden/genererer ideer til udvikling af et inspirerende læse- og sprogmiljø i brobygningen børnehave/skole.
Inklusion i daginstitutionen – om at udvikle inkluderende læringsmiljøer (Forlaget Frydenlund 2017) formidler viden og ideer til udvikling af gode læringsmiljøer for alle børn. Charlotte Ringsmoses læringsteori, (hvor læringsmiljøet ses som et produkt af opmærksomhed, indhold, relation og sprog) – er et bærende element.